Basic Feather Academy

Med Basic Feather Academy finder du træningsvideoer, interviews, refleksioner om dét at blive en topspiller i dag samt masser af andre spændende indslag.

Videoerne leveres af de to stiftere af Basic Feather og tidligere profesionelle badmintonspillere, Flemming Quach og Morten Frost.

Baghånd Masterclass

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Baghånd Masterclass

Et godt tip er, at ramme bolden ud for skulderhøjden i baghånden, ligesom vi også anbefaler det i den trukne forhånd.
Ved at slå baghånden således opnår du stor sikkerhed, og at du kan slå det gang på gang på gang.

I videoen finder du en simpel øvelse, hvor du sammen med din træningskammerat kan træne både den lige og kryds baghånden.

Videoen i tekst

Øvelsen er ret simpel. Første slag er et lige et, og det andet er på kryds. Feederens opgave er at gøre det simpelt. Det er ikke en fysisk øvelse, men meget meget mere en teknisk øvelse. Så vær sød at huske på det!

Det handler om at komme ud af de dybe hjørner, og selvfølgelig skal vi se på det fra et teknisk synspunkt. Senere skal vi se på det fra et benarbejde synspunkt.

Så teknisk, selvfølgelig, som sædvanligt, vi slår baghånden i skulderhøjde og bevæger os efterfølgende mod midten. Og som du ser slår vi den i skulderhøjde, og vi bevæger os samtidig så det bliver en flydende bevægelse, der fører dig mod midten af ​​banen.

Som du så i øvelsen.Det første slag er en lige baghånd, og det andet er en krydsbaghånd. Når du slår den på kryds, så husk at ramme den en smule foran dig selv. Lidt foran men fortsat i skulderhøjde. Så du spiller den herfra og følger med.

Når du ser på benarbejdet, det skal være som en flydende bevægelse.

Hvilket betyder at du sætter din fod og bevæger dig væk samtidig med, at du slår slaget, retur mod spillecentrum.

Disse to ting er ekstremt vigtige for at komme ud baghåndshjørnet, så du hænger ikke dernede og ikke kan dække resten af ​​banen.

Hvad Er Et Badminton Talent?

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Hvad Er Et Badminton Talent

Hør Morten Frost, den 4 dobbelte vinder af All England og verdensetter, tale om det at være et badminton talent. Er det folk der er født med særlige evner? 

I hans øjne, er det absolut vigtigste at have evnen til at ligge et lag på. At forbedre sig hver eneste dag. Om det måtte være den ene eller anden ting, bare der er konstant fremgang.

Se og hør Morten i videoen nedenfor, som formåede at bruge sit talent.

Videoen i tekst

Flemming: Ordet talent

Morten: Ja...

Flemming: Det...Er jo en svær størrelse

Morten: Det er en meget svær størrelse

Flemming: Nogen kan være super talentfulde men aldrig blive til noget. Og vi ser også det omvendte.
Hvad betyder ordet for dig? Hvad betyder talent?

Morten: Jamen... Jeg har fået det her spørgsmål jeg ved ikke.. En milliard gange. Og selvfølgelig tit og ofte fra forældre med ambitiøse børn... Det kan også være ambitiøse forældre.
Og jeg har selvfølgelig tænkt over det meget.
Jeg tror egentlig at for mig så vil jeg gerne have lov til at definere talent som... Evnen til at ligge lag på lag.


Det vil sige hver eneste gang man kommer hjem fra træning så har man forbedret sig.
En lille lille bitte smule uanset hvad det måtte være, så har man lært lidt, man er blevet lidt bedre i en eller anden afdeling i det man laver.
Evnen til at kunne lægge på hele tiden er ensbetydende med, at man møder det her "loft" meget sent.
Men der er jo rigtig mange der møder "loftet" alt alt for tidligt og det vil sige at ,at når de så møder det her "loft", så er det lige meget hvad de gør, så kan de ikke udvikle det mere.
Det er jo så der man må sige..
Så må talentet det har så.. Har en vis begrænsning ,og man kan ligesom ikke rigtig komme videre.


Men dem som evner og blive ved med at lægge på, det er nok det, jeg vil definere som talent. Hvad er det der skal til for at kunne evne hele tiden at lægge på,
man skal hvert fald være ambitiøs,
man skal ville arbejde for det,
man skal tro på det,
Og man skal have en stædighed, og arbejde med detaljen.

Det der jo er så fantastisk ved badminton, synes jeg jo.
Det er jo at der er tre ting der ligesom skal kombineres.
Du skal have det som en sagde.. Du skal have "hidsige ben", det vil sige det skal gå rigtig rigtig stærkt,
Du skal have en meget meget meget rolig, stabil arm, der kan... Virkelig spille under pres,

Og så skal du være helt kølig oppe i hovedet.

Alle de her tre ting, de skal spille sammen på samme tid, og det er faktisk ikke nemt.

 

Den Trukne Forhånd

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Den Trukne Forhånd

For at slå en god trukken forhånd kræver det timing. For at sikre at timingen næsten altid er ens, er et af vores gode råd at slå den ud for skulderhøjden. Er du hårdt presset, så er det benene der må længere ned, så du fortsat kan holde dit slagøjeblik i skulderhøjden.

På denne måde sikrer du, stor sikkerhed i slaget og dermed trygheden til at stole på din defensive fra bagbanen.

Videoen i tekst

I denne øvelse vil vi fokusere på det dybe forhåndshjørne.

Når vi slår fra den dybe forhånd er det meget vigtigt, at slaget slås fra skulderhøjden.
Vi bevæger os mod den dybe forhånd og slår slaget i skulderhøjde.

Som du så, det første slag slås lige og det andet slag er på kryds.

Det lige slag slår du nogenlunde ligeud for skulderen, mens krydsen slår du en lille smule foran dig, så du kan skabe vinklen på tværs af banen.

Fokusér også på benarbejdet som skal være flydende, det skal være let, og samtidig med at slaget slås, bevæger vi os retur mod centrum igen.

Vi slår her og bevæger os.
Vi slår her og bevæger os.

Det (slaget) er meget meget vigtigt, for det gør dig i stand til at flytte spillecentrum længere frem på banen.

For dét at kontrollere forbanen er utroligt vigtigt.
Hvis du står for langt tilbage på banen bliver det for let at udnytte din forbane.
Derfor er du nød til at skubbe dig fremad, og for at kunne gøre det skal du være i stand til at spille den trukne fra både forhånd og baghånd.

Power Smash Guide

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Power Smash Guide

Et powersmash opnås ved at bruge hele kroppen til at genere en masse kraft ind i slaget. Et par ting du skal være særligt opmærksom på er:

1. Rotér så du har siden til nettet når slaget begyndes (Ikke maven til)
2. Brug kraften fra din rotation i overkroppen
3. Ram bolden så højt som du kan, bolden træffes foran hovedet - Ikke over hovedet.

Et utroligt vigtigt slag i badminton, der helt sikkert skaber usikkerhed hos din modstander, hvis du kan få masser af power i smashet.

Videoen i tekst

Når du gerne vil slå et hårdt smash er det utroligt vigtigt, at du kan flytte poweren og energien hele vejen fra tæerne op igennem kroppen, og op igennem armen til ketcheren.
En rigtig vigtig ting er virkelig at få brugt overkroppen, så du har skulderen og siden mod nettet i starten, og i det øjeblik slaget skal slås, at du generere rotationen gennem overkroppen. Så brug mavemusklerne og musklerne i ryggen.

Samtidig skal bolden træfpunktet være så højt som muligt. Albuen skal helt op, og timingen af slaget skal være lige foran kroppen og ikk over dig selv.

Så hvis du kan finde ud af at flytte krafterne og poweren gennem kroppen, så giver du dig selv de bedste forudsætninger for et powerfuldt smash.

Det Høje Netdrop

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Det Høje Netdrop

Nogle gange kan det være svært at komme helt tæt på nettet for at lave det tætte netrul med masser af spin i. Måske er din modstander lidt smart, og skubber boldene langt ind i banen?
Den måde du stadig kan få spillet det tætte net på, er ved at lave et højt netdrop som falder stejlt og tæt på nettet. 

Slaget skal bruges som et alternativt, da det spilles med en smule mere højde og dermed lidt langsommere. Står din modstander for tæt på nettet, så er der en god chance for, at de kan komme op og tappe på denne. Derfor skal slaget bruges med omhu!

Teknikken bag slaget er et afslappet baghåndsgreb, og hvor du stille og roligt skubber skulderen opad og med feeling skubber bolden over nettet.

Slaget kræver masser af træning, og husk at det skal bruges som en variation til dit netspil.

Videoen i tekst

Et lige netdrop i baghåndssiden er ikke noget nemt slag, især når bolden er lidt længere væk fra nettet.

Her ser vi mange spillere spille det høje netdrop. Det et lidt langsommere slag og det er en smule højere...
Så falder det lige når det har passeret netkanten, og det falder rigtig tæt til nettet, hvilket gør slaget næsten umuligt at gøre noget ved for modstanderen.

Det er vigtigt når du står her med lidt afstand til nettet, og ikke kan spille netdroppen med spin, fordi at spinnet vil forsvinde i takt med at bolden skal længere mod modstanderens banehalvdel.

Det er her slaget kan slås.
Du holder baghåndsgrebet, og giver bolden et blødt lille skub, hvorfor bolden så vil få denne her høje kurve og falde ned tæt til nettet.

Træn din double defensiv

Indhold, der kan skjules

Kort om videoen - Træn din defensiv

En god defensiv I double handler bl.a. om god bevægelse. Vi ser utroligt tit, at jo mere presset man er i defensiven, jo mere baglæns af banen bevæger man sig.

Med denne øvelse er formålet at være opmærksom på hvor man står i sin defensiv, og øve sig netop i, ikke at bakke baglæns.
Det er vigtigt for os at understrege, at bevægelse er utroligt vigtigt, den skal helst bare ikke være baglæns.

Brug nogle ketcherer, et par stole, en kasse eller andet som en grænse for hvor meget du må bakke.

Videoen i tekst

I det defensive arbejde i double, det flade spil, er det utroligt vigtigt ikke at bevæge sig for meget baglæns.
Det betyder altså, at spillecentrum er flyttet for langt tilbage på banen og nærmere sig den første servelinje.
Hvis du står for langt tilbage er det ens betydende med, at du har åbnet helt op på forbenen for din modstander.

For ikke at bakke for meget baglæns, har vi lagt tre ketcherer som en stoplinje. Hvis du vælger ketcherne betyder det, at du har bevæget dig for meget baglæns.

Husk på de korte afviklingerne i slaget, så du altid kan bevare overblikket over dine modstandere.

Hvis du er i en situation hvor du bliver presset mere og mere baglæns, så er det en situation hvor du typisk vil ende i stor ballade.